Holtegaards historie

Maleri af Holtegaard fra 1892.

Holtegaard er en gammel enstedgård, som oprindeligt hørte under Hundslund Kloster. Ved reformationen i 1536 blev Hundslund Kloster (nu Dronninglund Hovedgård) konfiskeret af Kronen. I maj 1581 købte Hans Lindenow Hundslund gods af kongen og lagde det ind under Fovslet gods.

I forbindelse med denne handel menes det, at Holtegaard optræder i jordebogen som fæstegård nr. 8, hvilket gør dette til den ældst kendte registrering af gården, selvom den ikke er nævnt ved navn.

Gården har formentlig været beboet af to familier frem til omkring 1780. For eksempel fremgår det af markbogen fra 1683, at gården havde knap 48 tønder land under plov og kunne høste 20 læs hø. Besætningen var lille: i 1684 ejede fæsteren Oluf Nielsen 1 arbejdshest, 1 kvie og 1 ko. Den anden fæster, Christen Jørgensen, ejede 1 arbejdshest, 1 føl og 1 ko. Det menes dog, at tallene med vilje er underrapporteret for at undgå kvægskat – en egenskab som folk i Vendsyssel nok ikke har ændret meget på siden!.

I 1753 oplyses det, at Holt ud over de to fæstegårde også bestod af en lille vindmølle, som dog kun malede korn til gårdens eget brug. Den vestlige halvgård blev beboet af Jens Jørgensen og Ane Sørensdatter. Den østlige halvgård blev beboet af Bertel Therkildsen og Maren Christensdatter.

I 1794 blev gården selveje. Den første eneejer af gården var Jens Andersen. Han købte gården for blot 2.000 rigsdaler af brigadegeneral Halling, som ejede Dronninglund Slot i perioden 1776–1796. Det var meget billigt, da brigadegeneralen angiveligt fik ondt af den tilsyneladende fattige og beskedne mand, som ønskede at købe Holtegaard. Senere blev brigadegeneralen rasende, da det viste sig, at Jens Andersen trods sit beskedne ydre var en meget velhavende mand, også kendt som “den rige Jens Andersen”.

Under selveje begyndte gården at vokse – både hvad angår bygninger og jord.

Laden blev opført af Otto Larsen i 1867 (hvilket kan ses over den østlige port). Den er opført i næsten knastfrit rødgran, forarbejdet firskåret med et gennemsnit på 10 tommer. Ladens bredde er lidt over 14 meter, og højden til kip er cirka 8 meter. Stuehuset menes at være fra 1870’erne.

Så vidt vides nåede jordens udstrækning sit højdepunkt i 1929 under Berthel Ottosen, hvor gården omfattede 273,5 hektar (143,5 ha agerjord, 70,5 ha eng, kær og mose, 55 ha plantage, 2,25 ha have og gårdsplads samt 2,25 ha øvrige arealer). På delvist opkøbte jorder etablerede Berthel Ottosen over 100 tønder land granplantage nord for gården. I 1937 overtog hans søn Henning Ottosen Holtegaard. I hans tid udviklede gården sig til at have 150 kreaturer, 400 slagtesvin årligt, 2 heste og 4 traktorer. Samtidig blev der etableret maskinværksted og savværk til udnyttelse af træet fra granplantagerne. Henning Ottosens tipoldefar var Jens Andersen, så på dette tidspunkt kunne gården med rette kaldes en slægtsgård. Henning Ottosen havde dog ingen børn, og ved hans død gik Holtegaard ud af familiens eje. Nedenfor ses et billede af familiens gravsten, som findes på kirkegården i Dronninglund.

I slutningen af det 20. århundrede havde gården en noget omskiftelig tilværelse, hvor der blev produceret alt fra jordbær til kyllinger og frilandsgrise. En stor del af jorden blev frasolgt i denne periode, så der i dag kun er omkring 25 hektar tilbage. I år 2000 blev gården købt af Aase og Hans Henrik Bak fra Oustrup Mølle ved Mylund. Hans Henrik Bak opbyggede et stutteri med op til 30 oldenborgere, som primært blev brugt til avl og kørsel med hestevogn og redskaber. På Holtegaard samlede han desuden et stort antal hestevogne og redskaber, som stadig kan ses. Hans Henrik Bak gik bort i begyndelsen af 2013 – æret være hans minde.

I 2008 overtog Aase og Hans Henriks datter, Lone Due Bak – sammen med svigersøn Frank Mølgaard Olsen – Holtegaard. Parret restaurerede stuehuset i 2008–2009.

I påsken 2009 åbnede Holtegaard Bed & Breakfast med 3 værelser i stueetagen i den ene ende af stuehuset. Omkring nytår 2010 blev førstesalen også taget i brug, så der nu er 1 tremandsværelse, 3 dobbeltværelser og 2 enkeltværelser. Derudover er der 2 badeværelser og en fælles spisestue.

Holtegaard er også hjemsted for Vendsyssel Køreforening. Foreningen er for entusiaster af kørsel med hestevogn. Der er kørebane, gæstestald, kontor, cafeteria m.m. Foreningens arbejde kulminerede i 2008 med afholdelsen af Danmarksmesterskaberne i kørsel på Holtegaard. I 2013 blev de nordiske mesterskaber i kørsel afholdt her med deltagelse af 75 kuske og over 100 heste. Og ikke mindst blev Danmarksmesterskaberne i kørsel igen afholdt på Holtegaard sommeren 2022, hvor omkring 70 vogne og over 100 frivillige skabte et fantastisk arrangement.

I november 2012 blev der stiftet en mindre rideklub: Holtegaard Rideklub, som har adgang til ridehal, forskellige udendørs baner og ridestier samt et hyggeligt klubhus. Klubben har i dag omkring 80 medlemmer.

Sagn og fortællinger knyttet til Holtegaard:

Sagnet om den halte mand:

Følgende fortælles ifølge Evald Tang Kristensen af Jens Mosen fra Brønderslev: ”Der er en gård i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik på to krykker. Så døde han, og det var mens min mor tjente der som høpige. Hun sov lige inden for døren til stuen, og hun kunne både høre og se manden komme hver nat på sine krykker. En dag høstede de nord for gården, og han kom også der på sine krykker, gående mod huset. Hun havde set ham længe, før hun sagde: ’Far kommer!’. Så kunne alle høstfolkene se ham, men så var han væk.” Den omtalte mand på krykker siges at være Jens Andersen, gårdens første selvejer. Men fortvivl ikke, vi har aldrig set eller hørt noget fra ham i al den tid, vi har boet her.

Sagnet om gravhøjen:

Som det kan ses i haven, har vi vores egen gravhøj, som vi er meget stolte af. Ifølge sagnet har gårdens beboere og højfolkene (de underjordiske) altid været på god fod. Så længe højen får lov at ligge urørt, vil det gå folkene på Holt godt; men hvis de forsøger at jævne den eller grave i den, vil gårdens gamle velstand forsvinde. Otto Larsen, som også blev kaldt ”Ott Holt”, kunne hver dag gå ud og hente en sølvspeciedaler ved højen. En speciedaler var 4 kroner værd, hvilket var mange penge dengang, så det er ikke så mærkeligt, at der var velstand på gården. Da vi under den seneste renovering af stuehuset gravede mellem huset og gravhøjen, måtte en arkæolog sidde og overvåge gravemaskinen, hvis der skulle dukke noget spændende op. En anden sjov historie er, at da stuegulvet blev brudt op i 2008, og det første bræt mod haven og gravhøjen blev løsnet, lå der en tokrone på bjælken nedenunder. Det var ikke en sølvspecie, men måske er der alligevel lidt sandhed i det gamle sagn? Man kan jo altid håbe…!

Fortællingen om de tre sølvbægre:

Ifølge oplysninger af varierende kvalitet findes der mindst 3 sølvbægre med tilknytning til Holtegaard. Det ene er indgraveret med navnene Jens Jørgensen og Ane Sørensdatter samt årstallet 1774. Dette bæger har haft en ret omtumlet historie, men blev i 1949 købt hos en kunsthandler i London og endte på Aalborg Museum. I 1990 deponerede museet bægeret på Den Gamle By i Aarhus. Det andet sølvbæger fandtes på Holtegaard under Otto Larsen og blev senere arvet af hans søn Carl Ottosen, som var kroejer og landmand i Vester Hassing. Senere gik det i arv til Carl Ottosens datter, Ane Mette Kaasgaard, og derefter til hendes søn Carl Otto Kaasgaard. I dag ejes det af Carl Otto Kaasgaards datter, Anne Mette Kaasgaard, som bor i Norge, men for nylig har besøgt Holtegaard. Det tredje sølvbæger stammer fra 1600-tallet og er i barok stil. På bægeret står der med latinske ord: ”Lykkeligt det land hvor troskab forenet med gudsfrygt hersker, og hvor fred og retfærdighed smykker torve, templer og marker”. Fire ægtepar har indgraveret deres navne på bægeret: Anders Lawsen Laen-Else Andersdatter (1692), Jeppe Andersen Laen-Gjøe Jensdatter Kierull (1702), Peder Jeppesen og Karen Sørensdatter (1748) samt Otto Larsen og Mette Christensdatter (intet årstal, men de drev gården fra 1840–1890). Bægeret var engang ejet af Dusine Ottosen og Knud Ottosen, men det vides ikke, hvor det befinder sig i dag.

Ejere af Holtegaard

• 1: før 1536 Hundslund Kloster
• 2: 1536-1581 Kronen
• 3: 1581-1596 Hans Johansen Lindenov
• 4: 1596-1642 Hans Johansen Lindenov (søn)
• 5: 1642-1672 Jacob Hansen Lindenov
• 6: 1672-1674 Peder Reedtz
• 7: 1674-1690 Anne Ramel gift Reedtz
• 8: 1690-1714 Dronning Charlotte Amalie
• 9: 1714-1716 Kong Frederik IV
• 10: 1716-1730 Prinsesse Sophie Hedevig
• 11: 1730-1735 Carl Adolf von Plessen
• 12: 1735-1753 Jakob Sørensen Severin
• 13: 1753-1754 Christian Frederik Otto greve Wedel-Jarlsberg
• 14: 1754-1772 Adam Gottlob lensgreve Moltke
• 15: 1772-1776 Caspar Herman Gottlob greve Moltke
• 16: 1776-1794 William Vitus Halling
• 17: 1794-1803 Jens Andersen
• 18: 1803-1840 Lars Jensen (søn)
• 19: 1840-1890 Otto Larsen (søn)
• 20: 1890-1937 Jens Bertel Ottosen (søn)
• 21: 1937-1966 Erik Henning Ottosen (søn)
• 22: 1966-1972 Helge Buch
• 23: 1972-1973 Fru Nejsig-Larsen
• 24: 1973-1995 Svend Rasmussen
• 25: 1996-2000 Renè Fredborg Nielsen / Anders Borrisholt Sørensen
• 26: 2000-2008 Hans Henrik Bak og Aase Bak
• 27: 2008- Lone Due Bak (datter) gift med Frank Mølgaard Olsen

(kilde: www.flemmingsherregaarde.dk)